Medlemmerne skal kunne mærke, at DLF arbejder for at forbedre deres arbejdsvilkår – både for og med dem, mens de udfylder rammerne ude på skolerne, så godt de kan. Både individuelt og kollektivt skal DLF være det naturlige sted for medlemmerne nu og fremover, men det kræver medlemmerne kan se, at vi arbejder for at forbedre deres arbejdsvilkår og det skal være nu. Kun sådan kan vi leve op til vores opgave som medlemmernes fagforening og forhåbentlig indfri drømmen om et fagprofessionelt fællesskab på kort og lang sigt.
Medlemmernes betydning og potentiale er det vigtigste for DLF. Det er DLFs styrke! Medlemsinvolvering er mindst lige så vigtig som organisationsgrad i og med vi har brug for medlemmer, der både præger og blander sig i arbejdsforhold på egen arbejdsplads, som i DLF-politikken. En fagforening er ikke et hus, men et handlerum. Vigtigheden af fællesskab og handlerum på arbejdspladserne skal ikke undervurderes, og vi skal passe på, at pressede arbejdsvilkår og kampen mod ressourcerne ikke bliver kampen mod hinanden.
Jeg er ikke i tvivl om, at DLFs stærkeste DNA er medlemmerne. De er den altafgørende faktor, men der bliver også brug for at finde nye veje, aktionsformer og kampvåben. Fagbevægelsens rolle er at arbejde for, at fremtidens arbejdsmarked fortsat skal bygge på godt arbejde og ordentlig løn, hvor der er et stærkt samfundsengagement og frie kollektive forhandlingsmuligheder. Den danske model skal ikke trues og underbydes, men skal være respekteret på alle niveauer og anvendes i frie forhandlinger, hvor parterne søger fælles løsninger.
Fagbevægelsen skal medvirke til at sikre et samfund, der er præget af social retfærdighed, ligeværd, plads til alle og hjælp til dem, der har behov. Her har DLF en vigtig og aktiv rolle i forhold til samfundets udfordringer, da lærere udgør en stærk faggruppe, der ud over deres fælles interesse for undervisning har det særlige kendetegn, at de ligeledes er optaget af samfundsforhold og politik. Hvis vi ønsker forandringer, så må vi være de første til at gå foran.