OM MIG – JEANETTE SJØBERG

Jeg har været lærer i snart 25 år. Jeg har undervist tosprogede voksne i København, arbejdet på specialskole med udsatte unge og har siden 2002 arbejdet på en almindelig folkeskole. Jeg har ført elever til afgangsprøver i 9. og 10. klasse i en årrække. Jeg er uddannet læsevejleder.

I skoleåret 2006/07 var alle lærere i Ballerup på mødeplan med alt, hvad det indbefattede af arbejdskamp. Her blev mit fagpolitiske engagement i dén grad vækket, så det var bare op på ølkassen og igang med at organisere alle lærerne. Siden er det gået slag i slag.

Jeg har siddet i Ballerup Lærerforenings kredsstyrelse siden 2008. Næstformand i BLF siden 2010 og medlem af Hovedstyrelsen siden oktober 2012. Den 1. januar 2018 blev jeg medlem af Forretningsudvalget i DLF og formand for Undervisningsudvalget og sagde dermed farvel til Ballerup-kredsen.

 Hvem er jeg ellers?

Jeg er 53 år, gift, har en datter på 30 år og bor i Ballerup.

Efter snart 25 år som lærer har jeg stadig en dyb motivation for lærerfaget og folkeskolen. Jeg har altid været glad for lærerjobbet, men jeg ser en udvikling i skolen lige pt., der handler om at skabe borgere, der passer til samfundet, i stedet for at vi skaber et samfund, der er til for borgerne.

Det er en ensidig måde at tænke skole- og uddannelsespolitik på, som i min optik vil medføre, at skolen har et forkert værdigrundlag, hvor målet er, at eleverne forsøges tilpasset ind i systemet, fremfor en skole, der tager udgangspunkt i hvilke kundskaber, fremtidens elever har brug for at kunne, så de kan ruste sig til at blive borgere i civilsamfundet.

Det bliver eleverne, der skal passe ind i kasserne og standardiseringerne, når der er fokus på mål, test- og styringsmekanismer. I stedet skal professionelle lærere tage udgangspunkt i eleverne og bringe deres faglighed, viden og erfaring i spil, når de planlægger og sætter mål for undervisningen.

På det skolepolitiske område mener jeg, at lærernes indsigt og professionelle viden er bærende for skolens udvikling og for de politiske løsninger og valg, der træffes for skolen. Denne tankegang er voldsomt udfordret af den nuværende reformtænkning, hvor Regering og KL handler ud fra økonomiske incitamenter fremfor pædagogiske argumenter.