HOVEDSTYRELSESVALG

Derfor stiller jeg op til Hovedstyrelsesvalget:

Efter 7 år i Hovedstyrelsen har jeg sat mig grundigt ind i såvel politikken, organisationen som arbejdsområderne.  Dette gør, at jeg i høj grad arbejder koncentreret på de indsatsområder, der er vigtige at ændre. Jeg har det godt med det politiske arbejde, selvom der er masser af udfordringer og nok at tage fat på. Heldigvis er jeg i den situation, at jeg arbejder med det, som jeg brænder for og tror på. Det er en stærk drivkraft!

Reformens paradokser. Reformen har en række indbyggede paradokser som jeg vil forsøge at få bugt med (f.eks. inklusion/højest mulige præstation, af-professionalisering af læreren, mv.). Reformen er baseret på tro og skrivebordsarbejde – ikke evidensbaseret viden og forskning. Reformen skal files til og gradbøjes 180 grader, – og så skal løsningerne findes ude på gulvet og i praksis. Reformen er et emne, hvor min kritik er særlig stærk og vedvarende. Men jeg tror også på, at der findes fornuftige mennesker på den anden side af bordet, som indser dette, hvis vi fortsat gør opmærksom på problematikkerne. Men det skal ske nu, for hvert skoleår er vigtigt for den enkelte elev.

Lærerne skal varetage undervisningen og have ansvar for den samlede undervisningsopgave.

Se min power-point med mit oplæg om reformens paradokser, der er til fri afbenyttelse.

Kollektive rammer er vigtige. Efter OK15 er udfordringen at skabe kollektive rammer for alle. DLF er fortsat en kollektivt samlende forening, men nu med decentrale løsninger i langt højere grad end tidligere. Der skal arbejdes med at opnå kollektive resultater i alle kommuner og/eller på hver eneste arbejdsplads, så medlemmerne kan mærke forbedringer. Lærerne har alt for mange undervisningslektioner og opgaver. DLFs opgave er, at finde løsningerne på mange af de problemer, som alle andre har skabt. Det ansvar er jeg meget bevidst om.

Jeg vil arbejde for en fælles central arbejdstidsaftale til gavn for både at sikre medlemmernes ensartede rammer og for at samle DLF.

DLFs rolle. Der skal ikke være tvivl om DLFs opgave som fagforening. Som fagforening skal vi være stærke, smidige og handleorienterede, hvor vi altid prioriterer medlemmernes behov for at kunne løse deres arbejdsopgaver. Det skal altid fremgå tydeligt, hvad der er vores rolle og hvad vi vil, når vi sætter dagsordener. Medlemmerne skal kunne mærke, hvad vi arbejder for i DLF og hvordan de bliver involveret i beslutninger, debat og indflydelsesmuligheder, så de er medvirkende til at skabe de forandringer, der passer til den skolevirkelighed, de selv står i og deres behov. Det gør det nødvendigt, at beslutningsprocesserne kommer endnu tættere på medlemmerne, at der er en klar og tydelig kommunikation og Hovedstyrelsen kommer langt mere ud til medlemmerne på arbejdspladserne.

Arbejdstid og løn er en kerneopgave for DLF. Vi skal styrke såvel den centrale som lokale aftaleret i de kommende år, både på arbejdstid og løn. Vi skal sikre både reallønnen samt et kollektivt lønsystem lokalt, da individualiseret løndannelse ikke er gavnligt, hverken for lærerarbejdet eller skolen.

Vi udfordres for tiden på vigtige principper i DLF og fagbevægelsen. Derfor er et nuanceret syn på situationen helt afgørende, hvis vi skal arbejde på det, som vi kan ændre. Trods udfordringer både fra EU og landspolitisk, når det gælder den såkaldte ansvarlige politik, så skal vi lykkes med at sætte en anden dagsorden i fællesskab.

Dannelses- og uddannelsessyn. Samfundet er til for borgernes skyld og samfundet skal tilpasses borgerne. Det er ikke meningen, at borgerne skal tilpasses samfundet. Den danske folkeskole er der ved at udvikle sig en skole, hvor fokus er på det, der kan testes og måles. Dannelse, opdragelse, elevernes motivation og virkelyst er svære at måle, men det gør dem ikke mindre vigtige. Elever skal opleve en skole, der både handler om fællesskab og faglighed, som giver mod på livet og alle dets muligheder. Dannelse er civilisationens grundsten og sammen med undervisning og uddannelse giver det fremtidens elever de bedste forudsætninger, for at blive rustet til at løse fremtidige samfundsproblemer.

Skolens opgave er også at danne eleverne – og det vil jeg kæmpe for, at lærerne får de bedst mulige rammer til at gøre. Jeg vil fortsat arbejde for at skabe en ændring i det uddannelsessyn og den tænkning, som præger både folkeskolen og uddannelsessystemet efter reformen.