Lad os indføre selvforglemmelse i skolen frem for præstationspres

Det er, som om der er opstået en ideologi om, at alle elever skal præstere hele tiden. Derfor er der brug for at genskabe balancen og indføre rum i skolen, hvor der ikke er fokus på målstyring og selvevaluering, skriver Jeanette Sjøberg fra Danmarks Lærerforening.

Flere undersøgelser peger på, at et stigende antal børn og unge rammes af psykisk mistrivsel og mentale helhedsproblemer. Nedsat mental sundhed blandt børn og unge er således et af vor tids store sundhedsproblemer. Der er mange grunde til denne udvikling, men en vigtig faktor er uden tvivl, at børn og unge i stigende grad oplever et præstationspres. Hvad end det gælder præstationer i skolen, uddannelsesvalg, idealer om udseende eller image på sociale medier, så involverer det en række forventninger, som mange børn og unge føler, at det kan være svært at leve op til. Gennem de seneste år har der været en række strukturændringer i skole- og uddannelsessystemet, som påvirker skolens hverdag og dermed eleverne.

Test, eksamener, uddannelsesparathedsvurderinger, elevplaner og krav om tidlige valg af uddannelse og erhverv er et resultat af politiske beslutninger om rammer og strukturer i skole- og uddannelsessystemet. Det er, som om der er opstået en ideologi eller tro på, at alle skal være højtpræsterende hele tiden. Disse strukturændringer har medført en præstationsstruktur og kultur, der påvirker skolens hverdag, medvirker til et ændret skole- og elevsyn og presser nutidens elever. Desværre peger meget på, at de ændringer, som er indført i skole- og uddannelsessystemet, medvirker til at skabe et institutionaliseret præstationspres, der rammer den enkelte elev.


Sociale leveregler

De unge udvikler sig til at være konstant præsterende, og det er, som om der er opstået en ideologi eller tro på, at alle skal være højtpræsterende hele tiden. De nye normer er ved at sætte sig fast i de unges liv som en slags sociale leveregler med fare for, at de tror, at det er måden, man skal være menneske på. Og det er jo helt forkert. Der er mange måder at være menneske på, og unge menneskers værd bør ikke dannes på denne måde. I en undersøgelse fra Børnerådet, 2018 kan man finde denne konklusion: »Vi ser en generation af pligtopfyldende og meget ansvarlige unge, som allerede i 8. klasse sætter sig langsigtede mål og arbejder hårdt for at nå dem. Men vi skal være særligt opmærksomme, for unge i dag vender presset indad og giver sig selv skylden, og det resulterer i mistrivsel. De unge, som ikke kan leve op til præstationskravene, føler sig kørt helt af sporet. Vi risikerer at tabe dem helt, hvis vi ikke støtter dem i en sund udvikling.« .


Der er brug for at gøre noget andet for at genskabe balancen i de unges liv

Præstationskulturen siver så at sige ned gennem uddannelsessystemet til skolen og eleverne. De opfanger signalerne, som om det er deres egen personlige opgave og ansvar at præstere bedst muligt, så de øger mulighederne for at opnå en succesrig tilværelse. Med præstationspresset følger en udbredt selvansvarlighed – men desværre også en slags kronisk belastning. Der er brug for at gøre noget andet for at genskabe balancen i de unges liv. Den vigtige dannelsesmæssige opgave med at skabe fællesskaber, styrke elevernes trivsel og alsidige udvikling må have en større plads i skolen. Tryghed og trivsel i skolen er en forudsætning for, at eleverne får det fulde udbytte af undervisningen.

Det er vigtigt at skabe præstationsfrie eller præstationsneutrale rum i undervisningen, dvs. rum og sammenhænge, hvor undervisningens indhold og stof er i centrum uden fokus på målstyring, synlig læring, selvevaluering osv. , så der er mulighed for fordybelse og koncentration. Også eleverne oplever en undervisning, hvor der er plads til at tænke nyt, tage chancer og begå fejl. Danmarks Lærerforening har flere bud på løsninger, der kan udvikle skolen i en anden retning. Vi har netop vedtaget et folkeskoleideal, som beskriver en skole for alle og med højt til loftet. Elevernes barndom og ungdom har værdi i sig selv, og skoletiden er i høj grad medvirkende til at skabe hele mennesker, der ikke bare kan finde vej i uddannelsessystemet men også finde vej i deres eget liv. Skolens hverdag skal være præget af plads til – og respekt for – elevernes eget værd.

Dette debatindlæg er bragt på Altinget.dk den 11. november 2019.

Læg en Kommentar