Her er fem konsekvenser af kommercialiseringen af folkeskolen

Når magten fjernes fra de folkevalgte og fagprofessionelle og i stedet går til private beslutningstagere, mister vi muligheden for indflydelse på både fagligt indhold, didaktik og pædagogik, skriver Jeanette Sjøberg fra Danmarks Lærerforening.

I Danmark ser vi en stigende markedsliggørelse af skole- og uddannelsesområdet. Det er næppe en overraskelse, for udviklingen finder sted verden over, og der findes lande, hvor uddannelsessektoren forventes at være en af de hurtigst voksende sektorer med de største indtjeningsmuligheder for private aktører.

Det bliver sagt, at der finder privatisering og kommercialisering sted. Og når man undersøger udviklingen med privatiserings- og kommercialiseringstendenser i Danmark, bliver det nødvendigt at skelne mellem de to begreber.

Privatisering dækker over de strukturer, der skabes, for at uddannelse i højere grad gøres, tænkes og drives som private virksomheder.

I Danmark har vi for eksempel set, at antallet af elever i folkeskolen har været nedadgående.

Kommercialisering derimod henviser til selve etableringen, produktionen og salg af varer og tjenesteydelser, som leveres af eksterne aktører. Salget af de kommercielle ydelser sker både til de enkelte skoler og kommuner og nationalt i form af eksempelvis udlicitering af digitale løsninger.

Kommercialiseringen dækker altså over, hvordan eksterne aktører profiterer på uddannelsessektoren. Den kan med andre ord finde sted uden tendenser til privatisering.

Fem konsekvenser

Med begreberne på plads, er her fem konsekvenser af kommercialiseringen inden for folkeskoleområdet.

1. Når det gælder indholdet i uddannelserne, kan vi se, at færdige koncepter vinder frem. Der er en tendens til, at kommercielle kræfter opnår større indflydelse og kontrol over såvel indhold som pædagogik. Det gælder for eksempel for målstyring i læreplaner, testprogrammer, undervisningspakker med færdige forløb. Det er blandt andet forårsaget af den pressede økonomi i kommunerne.

2. Et andet område, hvor der er konsekvenser af kommercialiseringen, er inden for indkøb og inklusivaftaler. Her kan vi se, at abonnementer og licenser ved indkøb af læringsplatforme, undervisningsmidler og administrative systemer indskrænker muligheden for at tilrettelægge både undervisning og skolens organisering selv. På samme tid øges standardiseringen, så undervisningen i mindre grad kan tilpasses skolens elevgrupper og deres særlige behov.

3. Der opstår netværksmonopoler. For i og med at flere anvender digitale løsninger, sker der også flere netværksdannelser blandt de private udbydere. Det kan betyde, at en skoles valg af udbyder af læringsplatform automatisk fører til et tvunget valg af bestemte digitale læremidler fra et bestemt forlag. Disse systemer kan tilsammen integrere en statslig styringstankegang eller en særlig didaktisk retning. Det er et problem.

4. Uligheden stiger. For de øgede privatiserings- og kommercialiseringstendenser etablerer en øget segregering mellem de stærke og de svage. Både når det gælder elever og forældre, men også de enkelte skoler eller kommuner imellem. Med de seneste års politiske fokus på øget valgfrihed og forældreindflydelse, udfordres de lige muligheder. Det kan resultere i, at det primært er ressourcestærke forældre, som er i stand til at modsætte sig eller drage fordele af øget privatisering.

5. Kommercialisering medfører en governance-tankegang. I takt med at flere kommercielle kræfter vinder frem efter års nedskæringer i det offentlige, øges risikoen for, at kommuner kommer til at drive skoler efter et virksomhedsgrundlag med brug af benchmark og driftbudgetter frem for at drive skole efter folkeskolens grundlæggende formål og værdier.

Udviklingen skal vendes

Der følger mange andre problemer med i kølvandet af den stigende kommercialisering. Med udlicitering, kommercielle indkøbsaftaler og en stigende magtforskydning fra det offentlige over til private og kommercielle aktører, risikerer vi, at der sker et tab af den demokratiske kontrol.

Når magten fjernes fra de folkevalgte organer, fagprofessionelt personale og ledere – og i stedet går til private beslutningstagere, mister vi muligheden for indflydelse på både fagligt indhold, didaktik og pædagogik.

I Danmarks Lærerforening mener vi, at folkeskolen er en samfundsbærende kulturinstitution, der skal organiseres som sådan. Dens formål beror på grundlæggende værdier, der ikke må gøres til genstand for markedsstyring eller kommercielle særinteresser. Derfor må vi vende udviklingen.

Det debatindlæg er bragt i Skoleliv den 24. september 2019

Læg en Kommentar