Fra talerstolen: Nej tak til standarder

Lærere og deres faglige organisation bør altid være aktivt og direkte involverede i udviklingen af et lands skole- og uddannelsespolitik. Det kæmper vi for hjemme – det kæmper vi for ude. Universelle pædagogiske uddannelsesstandarder og koncepter hører ikke hjemme i en nordisk skoletradition. Vi vil ikke have dem, selv om andre kan ønske dem af forskellige årsager. Vi vil ikke anerkende dem, for de passer ikke ind i en dansk kontekst.

Her på verdenskongressen for lærere besluttes, hvad Education International (EI) skal arbejde for de næste 4 år. Vi har en fælles dagsorden om arbejdsvilkår, professionens udvikling og de mange udfordringer, som lærere og deres fagforeninger må kæmpe med verden over. Når vores stemmer bruges og forenes, kan vi hjælpe hinanden til at stå stærkere.

Det er desværre kendetegnende for lærere verden over, at arbejdspresset øges, vilkår forringes og læreres autonomi indskrænkes. Det er tankevækkende og skræmmende at der er tale om internationale tendenser, som de fleste medlemsorganisationer kan nikke kendetegnende til. Det siger en del om den politik, der føres verden over!

Konsekvensen ses ved at lærernes profession er truet, skole- og uddannelsessystemer forringes og ytringsfriheden begrænses. Det kræver indsatser på alle niveauer for at gøre opmærksom på, hvad der foregår og handle herefter. Vi har en fælles sag og for størstedelen af kongressen er dette omdrejningspunktet. 

Der er dog også andre vigtige emner på dagsordenen. En af resolutionerne handler om, at kongressen skal træffe beslutning om at vedtage et rammeværk om ’professionel teaching standards’, som er udarbejdet af UNESCO. EI har i resolutionen foreslået, at alle lande skal bruge rammeværket om standarder og netop her kommer medlemslandenes forskelligheder til udtryk. Vi har i Danmark og store dele af Europa svært ved standarder, fordi vores skoler og uddannelsessystem er rundet af helt andre traditioner, der har rod i vores historiske, politiske, kulturelle og pædagogiske udvikling.

Velvidende at der er lande, der af forskellige årsager ønsker standarder, vil vi aldrig kunne acceptere en beslutning i EI om, at alle forpligter sig til at anvende standarder. De passer på ingen måde ind i danske læreres værktøjskasse eller vores måde at sikre kvalitet i undervisningen på i folkeskolen. Vi har derfor været i arbejdstøjet og arbejdet imod denne beslutning ved at fremsende et ændringsforslag i god tid før kongressen. Vi har på flere måder været med til at skabe debat om standarder, bl.a. ved at tale direkte til alle de delegerede fra talerstolen.

Universelle pædagogiske uddannelsesstandarder og koncepter hører ikke hjemme i en nordisk skoletradition. Vi vil ikke have dem, selv om andre kan ønske dem af forskellige årsager. Vi vil ikke anerkende dem, for de passer ikke ind i en dansk kontekst. Uanset hvem, der har udarbejdet dem.

Lærere og deres faglige organisation bør altid være aktivt og direkte involverede i udviklingen af et lands skole- og uddannelsespolitik. Den kan ikke defineres af andre, da pædagogik og didaktik er afhængig af et samfunds historie, kultur og skoleudvikling. Det kæmper vi for hjemme – det kæmper vi for ude.

Det er lykkes at få ændret resolution, således det nu er en mulighed at anvende rammeværket og ikke længere en forpligtelse. Vi har gjort opmærksom på ulemperne ved standarder, startet debatten, fået følgeskab fra andre lande til vores holdning samt fået lovning på drøftelsen vil fortsætte efter kongressen. Vi fik ligeledes understreget, at ensretning og ’one size fit’s all’ sjældent passer til alle. Det gælder sådan set også for fagforeninger.

Vi har en stor fællesmængde med vores søsterorganisationer i EI, men til tider er vi også ret unikke.                                                                                                                    

Hvis man ønsker at læse min tale til kongressen den 24. juli 2019, findes den her:

Dear colleagues, dear friends

We need to do everything that is in our power to fight for free, equitable, quality education for all. As teachers, this is what we do in the classroom – every day.

As teacher unions, we fight for the right conditions to succeed on this – every day.

As unionist involved in and committed to international cooperation, we do value and acknowledge that these are the exact purposes of resolution C1 and the proposed framework of professional teaching standards.

But the political, cultural and pedagogical foundation that our education systems in our countries are based on are distinct and different from each other.

The pedagogical and didactical concepts that defines the teaching profession, depart from specific historical, cultural and political circumstances. Universal pedagogical and educational concepts do not exist. They live and breathe in contexts that are unique and perceived based on these circumstances.

To build a strong teaching profession you need a thorough and democratic process. The process is key to success. A process that builds on dialogue, trust and respect. Such a process is not easy to establish. Standards can support this process, but when the discourse and concepts do not have roots in the national context and among the stakeholders the level of trust and respect can be challenged. Actors can use the framework to their benefit instead of pursuing dialogue with the other part.

The aim of our amendments is to ensure that the different needs of the member organisation is fulfilled in this resolution. Specifically we aim to clarify that teachers and their organisations need to be involved in all parts of the process, not only in monitoring bodies.

As teachers organisations we will always seek influence and choose the best strategy and tools– in our part of the world the framework is not a part of the toolbox.

We are looking forward to discuss the framework.

Denne blog er skrevet i forbindelse med DLFs deltagelse på verdenskongressen for lærere (Education International) den 25. juni 2019, hvor jeg var på talerstolen.

Læg en Kommentar