Jule Poetry Slam 2013

Demo1

Det sør’me – det sandt – de’cember – den dejligste måned

Højt fra træets grønne top gir’ udsigt og tid til refleksion

Et begivenhedsrigt år står klokkeklart og har sat sine tegn

Det blev til overenskomstovergreb, konflikt og ingen gaveregn

 

Sikken en voldsom trængsel hos partierne, der leverede en reform

Sat sammen ved et skrivebord uden vid eller forstand

Ud med badevandet ryger snildt 200 års dansk skoletradition

Er det politisk håndværk eller mere en magtmanifestation?

 

Hvem var så det geniale hoved i flokken som glemte

Der lå et kommunalvalg midt i reform-tænketiden

Er jeg den eneste, der undrer mig over logikken

Når ingen kan tage stilling til skolepolitikken?

 

Undervis 2 timer mere og skær ingen opgaver væk

Klø på, mål, test og sammenlign, inkluder til du segner

Ignorer din arbejdsgiver har misbrugt den danske model

Accepter ”normalitet”, mens faglig stolthed går på hæld

 

Halfdan Rasmussen skrev noget om helte og heltedåd

Jeg kender hverdagens ægte helte der ude over land

Skolelærere i flok, der hver eneste dag leverer varen

Faglighed, demokrati og dannelse til elevskaren

 

Vi lærer for livet og uddanner til demokratiske livsformer

Slå følgeskab med hinanden om folkeskolens værdier

Når du ser et stjerneskud – så ønsk klogskaben ej forgår

Helte – I ønskes oprigtig glædelig jul og godt nytår

Læg en Kommentar