Mange elever vil blive efterladt på perronen, hvis 10. klasse flyttes til erhvervsskolerne.
Af Jeanette Sjøberg, formand for Undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening og Torben Vind Rasmussen, næstformand for Efterskoleforeningen
Alle kender én, der går i 10. klasse. Måske ens eget barn eller en søn eller datter til familie eller venner. Nogle finder en spændende efterskole, mens andre vælger et kommunalt 10. klassecenter med en masse gode kreative tilbud.
Fællesnævneren er, at 10. klasse bliver brugt til at fordybe sig i sine interesser og prøve nye ting af, samtidig med at man bliver bedre inden for almene fag som dansk, matematik og engelsk. På den måde hjælper den almene 10. klasse vores børn med at udvikle deres talenter og finde ud af, hvad de vil.
Det er vigtigt, at 10. klasse ikke er et valg af en ungdomsuddannelse og ikke en del af ungdomsuddannelserne – hverken gymnasierne eller erhvervsskolerne.
Danmarks Evalueringsinstitut har for nylig dokumenteret, at mange elever føler et stort pres ved valget af ungdomsuddannelse. 10. klasse giver eleverne et nødvendigt år til at reflektere og eksperimentere og få personlige erfaringer, så de bedre kan træffe et godt uddannelsesvalg. Det er forklaringen på, at 10. klasse er så populær.
Det er en alvorlig misforståelse at opfatte det som et problem. Elever og forældre vælger 10. klasse, fordi de har brug for et ekstra år til faglig, social og personlig afklaring. De har ikke brug for at blive skubbet i retning af en bestemt ungdomsuddannelse. Heller ikke, selvom alle kan være enige om, at vi mangler unge på erhvervsuddannelserne.
Omkring halvdelen af 9. klasseeleverne har gennem de seneste 15-20 år gået videre i 10. klasse.
I 2017 var det godt 30.000 unge, hvoraf to ud af tre efter 10. klasse valgte en gymnasial uddannelse, mens cirka hver fjerde valgte en erhvervsuddannelse. Så målet om, at 25 pct. af eleverne skal vælge en erhvervsuddannelse i 2020, er faktisk allerede indfriet af 10. klasse. I de kommunale 10. klassetilbud ligger andelen, som vælger en erhvervsuddannelse erfaringsmæssigt over 30 pct., som er målet i 2025.
Alligevel vil det indskrænke valgmulighederne og efterlade mange elever på perronen, hvis 10. klasse flyttes til erhvervsskolerne. Et flertal af eleverne og deres forældre vælger jo gymnasiet efter 10. klasse. Vi bør ikke stille os op som dommere og sige, at det er forkert.
Ingen kan være imod, at der er behov for flere unge på erhvervsuddannelserne. Men det kræver, at vi ser på uddannelsesvalget fra de unges perspektiv. Eleverne føler uddannelsesvalget som et pres, og mange er ikke parate til at vælge.
Ved at hjælpe eleverne med at blive bedre klædt på til at træffe et uddannelsesvalg kan vi få flere til at vælge en erhvervsuddannelse. Det hjælper ikke at presse de unge eller forsøge at manipulere med dem ved at lade 10. klasse være en forskole til en erhvervsuddannelse.
Desuden er det et stort problem på erhvervsuddannelserne med det høje frafald. Fire ud af ti elever dropper ud af erhvervsuddannelserne, og kun hver anden gennemfører inden for fem år, viser nye tal fra Danmarks Statistik ifølge Altinget.
Hvis flere unge skal søge en erhvervsuddannelse, skal uddannelsen være attraktiv med et godt studiemiljø og høj faglighed.
Der er behov for at øge praksis- og anvendelsesorientering i udskolingens fag og prøver fra 0.-10. klasse. Eleverne skal have mulighed for at prøve fag og emner af efter motivation og interesse, men stadig i klassefællesskabets tryghed og uden at vælge retning på ungdomsuddannelse tidligt.
Alle elever skal have ret til vejledning planlagt og udført i et samarbejde mellem vejledere og lærere omkring udfordring af uddannelsesvalget og ”karrierelæring”.
Endelig er der behov for at styrke den brede almene 10. klasse i de kommunale 10. klassecentre og på efterskoler netop for at øge interessen for erhvervsuddannelserne. Det kan bl.a. ske gennem et fælles, ensartet og enkelt regelsæt for 10. klasse.
Dette indlæg er bragt i Jyllandsposten den 25. marts 2018.